I årene efter min ansættelse som lektor på Odense Universitet (i dag Syddansk Universitet) i 1983 arbejdede jeg meget på Biologisk Instituts feltstation, der var indrettet i en staldbygning på Bøgebjerggård på Hindsholm nord for Kerteminde. Men feltstationen lå isoleret, flere kilometer fra kysten og kom derfor aldrig rigtig til at fungere efter hensigten. Men da jeg i 1990 flyttede til Kerteminde, så jeg straks, at her var de ideelle betingelser for placering af en marinbiologisk feltstation. Derfor gik jeg i gang med at undersøge mulighederne. Med nye penge til et Hav-90 projekt, som skulle undersøge miljøet i Kerteminde Fjord/Kertinge Nor, optog jeg kontakt med Kerteminde Kommune via skoledirektør Mogens Christiansen, som beredvilligt viste mig rundt for at se på mulighederne. Da vi kom til den netop nedlagte arbejdsformidling tæt ved marinaen, så jeg med det samme, at det var et ideelt sted, tæt ved havn, busstation og masser af biotoper i fjord, nor og bælt. Og derefter gik det hurtigt.
Den 15. november 1990 underskrev jeg en lejekontrakt med Kerteminde Kommune om leje af den tidligere arbejdsformidlings bygning på i Grønlandsgade, idet kommunen supplerende skulle bygge en 100 kvadratmeter stor akvariehal (til en pris på 361.094 kr. excl. moms) ved siden af murstensbygningen på 120 kvadratmeter, som skulle indrettes til laboratorium med tilhørende kontorer. Den månedlige husleje lød på 2.916 kr., og lejemålet kunne forlænges i op til 15 år. Snart efter kom der gang i byggeriet, og der blev etableret en nedgravet rørledning til fremføring af oppumpet saltvand fra havneindløbet til en faldtank i akvarihallen, hvorfra vandet kunne fordeles via et rørsystem til akvarierne i hallen. Ingeniør Kurt Munch fra Odense Universitets teknisk forvaltning gik ind i sagen med stor entusiasme og konstruerede et simpelt og billigt, men velfungerende havvandssystem. Superfos A/S i Fredericia donerede store akvarier og meget andet fra gødningsfabrikkens nedlagte miljølaboratorium, Thomas B. Thriges Fond og Albani Fonden ydede økonomisk støttet til rørføring og pumper til havvand. Andre midler kom fra Hav-90 projektet, som i de kommen to år skulle benytte de nye faciliteter.
I begyndelsen af 1991 gik byggeriet af akvariehallen i gang, og i Kjerteminde Avis kunne man den 2. februar læse: "En af de virkelige spændende nyskabelser i Kerteminde bliver etableringen af Fjordbiologisk Laboratorium. Laboratoriet får til huse i den tidligere AF-bygning i Grønlandsgade, og her er universitetet så småt ved at flytte ind. Projektets leder, lektor Hans Ulrik Riisgård, har taget ophold i bygningen, som nu løbende fyldes op med undersøgelsesudstyr. Bag bygningen har håndværkere nu sat pæle af til den meget omtalte bygning, som var genstand for en hed lokalpolitisk debat". Endelig den 11. juni 1991 blev Fjordbiologisk Laboratorium officielt indviet med deltagelse af hele byrådet og Kertemindes borgmester Jakob Dauerhøj, rektor Carl Th. Petersen fra Odense Universitet og samarbejdspartnere fra Danmarks Miljøundersøgelser og Fyns Amt, se omtalen i Kjerteminde Avis. Etablering og drift af Fjordbiologisk Laboratorium blev finansieret med eksterne midler i de første år, hvorefter Leo Grue Jepsen, kontorchef i Odense Universitetets tekniske forvaltning, foreslog, at lejemålet blev overtaget af universitetet, idet man samtidigt skulle undersøge mulighederne for at nedlægge feltstationen på Bøgebjerggård og overføre aktiviteterne til et supplerende lejemål ved siden af Fjordbiologisk Laboratorium. Grue Jepsen lagde stor vægt på, at universitetet fik en "fast bemandet feltstation", så teknisk forvaltning kunne blive fri for at rykke ud til de hyppige driftforstyrrelser pga. manglende tilsyn med forsøgsopstillinger og lignende. Det var et godt og fremsynet forslag, som jeg straks kunne tilslutte mig. Men det kneb med at få et supplerende lejemål, så feltstationen på Bøgebjerggård kørte foreløbigt videre.
I sommeren 1992 lavede Fjordbiologisk Laboratorium i samarbejde med Kerteminde Museum en udstilling på Toldboden "Kerteminde Fjord - livet i og ved fjorden gennem 1000 år". Det blev en stor succes med flere tusinde besøgende, og det gav Kerteminde Kommune idéen til en permanent udstilling i et nyt Fjord- & Bæltcenter, som kom til at stå færdigt 5 år senere i1997, idet Syddansk Universitet på nabogrunden byggede Marinbiologisk Forskningscenter, der blev indviet samme år. Samtidig blev feltstationen på Bøgebjerggård omsider nedlagt; men det lille velfungerende Fjordbiologisk Laboratorium blev bevaret som annex til det nye forskningscenter. Derfor kan Fjordbiologisk Laboratorium fejere 25 års jubilæum den 11. juni 2016.
Hans Ulrik Riisgård, den 20. april 2016
Fjordbiologisk Laboratorium indviet den 11. juni 1991
Nyt fra Odense Universitet, 21. juni 1991:
Poster som annoncerer Fjordbiologisk Laboratorium og Kerteminde Museums fælles udstilling på Toldboden i sommeren 1992. Fjordlaboratoriets phd-stipendiater og specialestuderende stod for de faglige biologiske bidrag i form af tekster, fotografier og indretning af stort publikumsakvarium.
Fjordlaboratoriets sommerudflugt til Romsø, maj 1994. Dyrlæge Baltzar Nielsen organiserede sejladsen med to sejlbåde, som supplerede laboratories egen lille motorbåd Ciona, det latinske navn for en søpung i Kertinge Nor.
To specialestuderende, Søren Thomas Thomassen og Annemarie Westh Pedersen, byder velkommen til åbent hus på Fjordens Dag i 1995.
.
Specialestuderende omkring bordet i frokoststuen på Fjordbiologisk Laboratorium i 1995. Fra venstre: Camilla Frandsen, Annika Sundberg Jensen, Annette Strarup Nielsen, Kristian Toft Frandsen, Annemarie Westh Pedersen, Inge Berntsen.
............. og årene går ..............
Deltagerne i et nystartet Villum-svampe-projekt ser på faciliteterne på Fjordbiologisk Laboratorium i august 2015
Fjordbiologisk Laboratorium - akvariehallen, som den ser ud 25 år efter indvielsen. Rammerne for forskningen i filtrerende marine invertebrater er stadig optimale. Til venstre Jan Brandt Wiersma, gæstestudent fra Holland, til højre Baojun Tang, post doc fra Kina.
Se omtale af åbning i Kjerteminde Avis og omtale 25 år senere i Fyens Stiftstidende